Akustik som stuk

Øve-og eventlokale total akustik-reguleret og optimeret, men forklædt som stuk og høje paneler. Projektet er igangværende og case vil blive opdateret løbende.

Har du nogle spørgsmål vedrørende projektet, så er i velkomne til at kontakte os.

Bevar bygningens historiske udsmykninger

Ofte er kunder nødsaget til at ofre autentisk stuk og paneler, for at kunne lyd-eller akustikoptimere.

Her fik vi til opgave at forbedre akustikken i et stort øve-og eventlokale på Amager, men med ønsket om at bevare den autentiske stuk og forstætte stilen i hele rummet.

Loftet er designet og bygget med mahogni lister, stuk og ecofon plader med vævet stof og til sidst dekoreret med guld.

Akustikken er lige så vigtig som rummets atmosfære

Designet til bygningen, designet til akkustiken
Loftet er tænkt som et alternativ til moderne løsninger. Det ville f.eks. passe i en af Københavns flotte gamle sale, hvor de gamle udtrykket ønskes bevaret.

Loftet kan også laves i fredet bygninger, som nedhængt loft, hvor eksisterende lofter stadig bevares.

Hvad er forskellen på lyd-og akustik optimering og isolering?

Lydisolering er at man dæmper lyden mellem to rum, så lyden ikke kan trænge igennem væggene. Dette opnås ikke med akustik plader, da de slags plader kun virker i det lokale de er opsat i.

Akustik optimering bruges til at formindske rungen, ekko og efterklang. Dette er vigtigt for lokaler med større forsamlinger, live performance, øvelokaler og meget mere. Det gør det udholdeligt for alle at være samt være til stor hjælp for musikere, når der spilles live.

Dette lokale skal bruges som event-og øvelokale, og derfor er det vigtigt at få kontrol over diverse lyd og larm. Det er utroligt vigtigt at akustik-og lydoptimere sine rum og de fleste offentlige rum er installeret med netop dette.

Når du træder ind i lokalet, så har du ingen ide at det er beklædt fra top til tå med akustikregulerende plader og skræddersyet isolering. Vi sætter pris på at funktionalitet går i hånd med designet.

Detaljer

  • Kunde
    Hall of the odd
  • Byggeår
    2023